Undgå dette når du dater online

Undgå dette når du dater online
Der er mange tips til rådighed, når det drejer sig om online dating. De fleste af dem fokuserer på, hvilket billede du skal vælge som profilbillede, hvad du skal inkludere på profilen osv., men man ser sjældent råd til, hvad man absolut ikke skal gøre, når man dater online. DateMig teamet har samlet et par hjælpefulde råd til jer alle. Du kan læse dem herunder og bagefter rette alle de fejl, som du kan have lavet indtil videre.
Vær ærligDu bør altid være ærlig omkring dine intentioner. Gør det klart, om du er ude efter sex, venskab eller et langvarigt forhold. Du ville ikke bryde dig om, hvis nogen sagde, at de ville have et forhold, og at du efterfølgende opdagede, at de bare ville have det lidt sjovt.

Lad være med at bruge gamle profilbillederDet er virkelig vigtigt, at du kun bruger billeder, der er blevet taget for nyligt. Det dér billede fra gymnasiet er uden tvivl helt fantastisk, men det var ti år siden, og du har forandret dig. Find eller tag nye pæne billeder af dig selv, der viser, hvordan du ser ud nu. Folk reagerer bedre på andre, når de er ærlige. Og lad os nu ikke glemme, at når du møder dit match ansigt til sigt, vil de bestemt lægge mærke til forskellen mellem dig og det gamle profilbillede. Dit match vil sikkert begynde at tænke på, hvad du ellers kan have løjet om på din profil.

"Det er bedre ikke at nævne små ting end at decideret lyve om noget."

Undlad at overdriveDer er ikke nogen grund til at pynte på sandheden for at imponere andre. Det vil kun ende i skuffelse. Hvis du er utilfreds med visse aspekter af dit liv, behøver du ikke at poste det online eller endda lyve omkring det. Du kan i stedet vente med at fortælle det, indtil du har snakket lidt med vedkommende først. Det er bedre ikke at nævne små ting end at decideret lyve om noget. Og med “små ting” mener vi ikke civilstand! Du skal altid være ærlig omkring, hvorvidt du er single eller ej. Det er heller ikke smart at lyve om ting, der er lette at tjekke, når man først ser hinanden. Det gælder eksempelvis alder, høje og vægt. Der er en stor forskel mellem 185 cm og 160 cm. Apropos små løgne og overdrivelser viser billedet nedenfor de hyppigste løgne, som folk fortæller på deres online profil.

Den perfekte person finder ikke nødvendigvis dig – gør en indsatsI stedet for at klage over de beskeder, som du modtager fra matches, der slet ikke passer til dig, kan du aktivt søge og skrive til folk selv. Tag sagen i egne hænder!

Undgå at være uhøflig, når du afviser nogenDer er rigtige og forkerte måde at afvise folk på både i den virtuelle og den virkelige verden. Du bør være ærlig og ligefrem men stadig skånsom. Nogle gange er det bedst at sige tak, fordi de kontaktede dig og at ønske dem held og lykke med søgningen.

Giv ikke for megen informationDet er vigtigt, at du finder balancen mellem for meget og for lidt information, Hvis du ikke giver nok information på din profil eller i forbindelse med spørgeskemaerne, får du måske et stort antal af meget forskellige matches. Hvis du til gengæld giver alt for megen information, kan det ødelægge dine chancer for at finde et godt match. Tilføj lidt fakta om dig selv, så folk med lignende interesser kan skrive til dig. Dog bør du altid være opmærksom på, om du giver for mange detaljer.

SikkerhedDette handler ikke kun om at give informationer ud, men også når du drager ud på dates. Når du udleverer små brudstykker af dit liv, forsøger du at male et bestemt billede af dig selv. Du kan sagtens nævne, at du kan lide sport, og at du faktisk spiller tennis hver weekend, men du SKAL IKKE nævne hvor. Det er private informationer, som du ikke bør diskutere første gang, at du skriver med dit match. Sørg for, at nogen (venner eller familie) kender til dine planer, når du skal på date. Fortæl dem, hvor det skal foregå og hvor længe, og du bør altid have din telefon på dig.

Brug dine vennerDinne venner kan sagtens være involverede i processen omkring online dating. De kan hjælpe dig med at skrive profilen ved at give råd eller læse korrektur, de kan hjælpe med at evaluere dine online matches, og, det allervigtigste, du kan fortælle dem, hvor du skal mødes med dit match.

Vær positivDu kommer ikke langt med online dating, hvis du er negativ. Det er okay at klage lidt over små ting, men der er ingen grund til at blive ved omkring problemer på arbejdet eller i familien eller irriterende naboer. Forsøg at være positiv og munter men samtidig forbliv tro mod dig selv.

Undgå klicheer i din profilLange gåture på strande, lytter til al slags musik, kan godt lide at feste men vil lige så gerne blive hjemme med en flaske vin og en god film – alle skriver dette, og det er ganske simpelt ikke godt nok.

Klicheer er klicheer, fordi de er sande, men de er kedelige og hjælper dig ikke med at skille dig ud fra hundredvis af andre, der også kan lide lange gåture på stranden. Vær lidt mere specifik, når du skal beskrive dine hobbyer og interesser.

Du kan nævne en rigtig god ferie, som du har haft frem for at skrive, at du kan lide “lange gåture på stranden”. Ingen elsker al slags musik. Du kan i stedet nævne et favorit band, som du har hørt live eller et album, der altid rører dig. Skriv sande og interessante ting om dig selv, der gør dig anderledes.
Tilføj til favoritter
Fjern fra favoritter
Opret en GRATIS profil idag!
Find kærligheden ved første klik. Der venter over 40.000 singler kun på dig :)